Jeg hedder Annette Marie Norman Hansen og er indehaver af Papilio Velvære.

Min drøm er at skabe et sted, et slags helle, eller bobbel af ro, nærvær og omsorg, hvor du kan komme og for en stund slappe af, komme helt ned i gear, blive healet og få ny energi og overskud til hverdagen.

Vi mennesker har tit en travl og stresset hverdag med børn, arbejde, fritdsliv osv, så nogen gange glemmer vi at stoppe op og mærke efter hvordan vi egentlig har det. Vi glemmer at nyde vores liv og være taknemmelige for det vi har. Og det er for mig en vigtig del af livet at vi stopper op engang imellem og tager os tid til os selv, får ro i hovedet og lader op.

At investere i sig selv er ikke egoistisk, men til tider en nødvendighed vi en hektisk og travl hverdag. Det er vigtigt med egenomsorg. Er du selv i balance og har overskud, så er der også tid og overskud til at tage sig af andre. Der er mange måder at slappe af og lade op på.

En gå eller løbetur i skoven eller ved vandet, havearbejde, yoga, meditation, healing eller massage er blot nogle af de redskaber til afstresning i en travl hverdag som vi kan benytte os af. Jeg tager ikke patent på sandheden, men tilbyder det jeg ved virker for mig selv og som jeg også har erfaret virker for andre. Derfor håber jeg at du efter et besøg hos Papilio Velvære, går herfra med større ro, glæde og mere energi og overskud til hverdagen.

Jeg er uddannet: Eksamineret massør/sportsmassør af Jesper Knudsen fra Sportskropskolen. Reikihealer af reikimester Anne-Marie Risbjerg fra Reikiskolen. Yogalærer af Louise Fjendbo fra Yogaliving. Certificeret AromaTouch Technique behandler gennem DoTerra. Fulgt et års shamansitisk træningsforløb hos Rikke Agersted. Jeg har taget følgende kurser: Chakrahealing hos Cristin Bjergbakke fra Energy-Healing. Hot Stone massage. Derudover er jeg uddannet pædagog og lærer og arbejder i en fritidsordning når jeg ikke giver behandlinger i Papilio Velvære.


Annette Marie Norman Hansen



WELCOME TO SPACER



20% DISCOUNT ON YOUR FIRST MONTH